I 2007 faldt jeg første gang over Alfabet Tastatur Idéen. Jeg henvendte mig til opfinderen John Christensen, da jeg godt kunne se en fordel ved at konsonanterne og vokalerne var farvekodet på tastaturet. Perfekt til de begyndende skrive og læsefærdigheder vi arbejder med i indskolingen tænkte jeg. Men jeg skulle snart blive meget klogere.

For det var ikke farvene der var essensen af dette geniale skriveværktøj. Eleverne i 0. klasse viste mig hurtigt, hvad det fidusen ved Idéen var. Jeg havde fuldstændig overset kerne idéen ved tastaturet.
Elevernes motivation for opgaverne, digitale som analoge, steg voldsomt og der gik faktisk flere dage inden jeg forstod hvorfor. Eleverne havde nu hele det visuelle sprog foran sig på tasterne. Faktisk er det utroligt, at vi fagfolk i så lang tid har haft en diskussion om eleverne skal lære de små bogstaver først eller de store. Det er så indlysende, at de selvfølgelig skal præsenteres for begge symboler på samme tid.

Som John så fint siger det: “Folk tænker ikke over det når først de har lært bogstaverne”

Nej det er fuldstændig rigtigt. Mange af os har fuldstændig glemt den stejle læringskurve vi selv var igennem i skolen eller
i hvert fald så, hvordan flere af vores klassekammerater knoklede med de bogstaver i skolen.

Siden 2007 har jeg haft Alfabet Tastatur Idéen med i alt mit professionelle arbejde som børnehaveklasseleder. Den uformelle læring som flere af Johns produkter faciliterer i min undervisning, taler sit tydelige sprog. Ikke kun i de mange test eleverne udsættes for, men også når de super seje, selvsikre og top motiverede 0. klasses børn skal i 1. klasse og for længst har knækket læsekoden.

Jeg kan kun varmt anbefale at man får investeret i nogle af produkterne til ens skole eller børnehave.
– Tæppet er for resten alle pengene værd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *